Henrik Pontoppidan til Vilh. Andersen
Sendt fra Holmegårdsvej 2, Charlottenlund. 19. november 1937
denne svære Prøvelse
19de Novb. 37. |
Holmegårdsvej 2. Chl. |
Kære Vilh. Andersen!
Den frygtelige Ulykke1, der så pludseligt har ramt Dem, kom jo også over os her – mine Døtre og mig – som et bedøvende Tordenslag. Endnu i Dag går vi stille og tavse om, hver med sine Tanker, – derfor blot et Håndtryk, der må tale for os og sige Dem, at vi alle tænker på Dem med den dybeste Medfølelse. Det er ikke for meget sagt, at det er længe siden et Dødsbudskab har gjort et så voldsomt Indtryk på os. Ikke mindst for mig, gamle Menneske, er det sørgmodigt at tænke på, at en ung, lykkelig Mor, der var til Glæde for mange, så tidligt måtte herfra, mens jeg bliver ved at trisse om i en Tilværelse, der hverken er til Gavn eller Glæde for nogen og tilmed ret plagsom for mig selv.
Må nu blot De, kære Vilh. Andersen, gå usvækket ud af denne svære Prøvelse.
Deres hengivne
Henrik Pontoppidan