Henrik Pontoppidan til Vilh. Andersen
Sendt fra Holmegårdsvej 2, Charlottenlund. 15. oktober 1935

fødselsdage

Holmegårdsvej 2.
Chl.
15 Oktb. 35

Kære Emeritus!

Jeg vilde jo helst have lykønsket Dem personlig i Morgen og gjort Gengæld for Deres elskværdige Fødselsdagsvisit i Rørvig, som De glædede os alle med. Men jeg er i disse Dage ret dårlig tilbens og bevæger mig ikke gerne meget længere end et Tøjrslag fra Hjemmet. Men jeg håber at få Selskab af Else i Morgen, enten til Frokost eller Middag, og vi skal da drikke Deres og Fru Roses Skål 2 i en god Madeira og mindes en lille Festlighed, vi holdt her på Deres sidste Fødselsdag sammen med Rohde og Fru Asa1. Det var vistnok det sidste Gilde, min gamle Ven overhovedet deltog i, ja på en Måde hans Afsked med Livet udenfor Hjemmet2.

Altså: de bedste Ønsker og hjerteligste Hilsner

Deres hengivne
H. Pontoppidan

 
[1] Fru Asa: Rohde var gift med Asa Zøylner (1874-1960). tilbage
[2] Rohde: Johan Rohde døde 18.2.1935. tilbage