Henrik Pontoppidan til Ingeborg Andersen
Sendt fra Holmegårdsvej 2, Charlottenlund. 22. januar 1942

Læseverdenen ganske optaget af Krigen


22de Januar 42.
Holmegårdsvej 2.
Charlottenlund.

Frk. Direktør Ingeborg Andersen, Gyldendal.

Kære Frk. Andersen!

Min hjerteligste Tak for det venlige Brev og de skønne Blomster, hvormed De igår overraskede og glædede mig. Det er jo rigtigt nok, at der i min Pult ligger Manuskript til en omarbejdet og afsluttet Udgave af "Undervejs til mig√ selv". Jeg husker også godt, at jeg viste Hr. Professor Brøndum-Nielsen det, da han for nogen Tid siden gjorde mig et Besøg. Men aldrig har jeg tænkt på, endsige udtalt, at jeg vilde gøre et Forsøg på at få Bogen optrykt nu. Jeg véd jo, at der af Hefterne er adskillige, der langtfra er udsolgte. Allermindst har det været i min Tanke at benytte min ulyksalige Fødselsdag til Sommer som Anledning til at få den nye Udgave ud og således selv bidrage til at gøre Væsen af Dagen. Naturligvis har jeg ikke gjort det store Arbejde med den gamle Bog uden Hensigt; men foreløbigt er Læseverdenen, som naturligt er, ganske optaget af Tanken på Krigen og vil vedblive at være det i voksende Grad. Får vi en Gang fredeligere Forhold, skal det glæde mig, om Gyldendal vil tage sig af Bogen på en eller anden 2 Måde, og mine Honorarfordringer skal absolut ikke blive store. Deres Forslag om at lade "Drengeår" optrykke i et lille Oplag til Nødhjælp skal jeg tænke på; men det kan jo i hvert Fald ikke blive før til Efteråret, og til den Tid kan vi tale nærmere derom. Måske har vi da Fred.

Ved et ejendommeligt Tilfælde havde jeg igår få Timer, før jeg modtog Deres Brev og Blomster, afsendt Svarskrivelse til et københavnsk Forlag, der havde henvendt sig til mig med en Forespørgsel om en Samling utrykte Småting af mig, som han havde fundet rundt om i gamle Blade og Tidsskrifter, og som det var hans Hensigt at bringe ud som Pynt på den ovennævnte Fødselsdag. Jeg vil gerne have Lov til at sige, at skal jeg leve så længe, er det mit absolute Ønske at tilbringe Dagen stilfærdigt med et Par af mine Nærmeste og den gode Plejerske, der nu i snart femten År har passet mig og mit Hus med en Trofasthed som en Datter.

Med min bedste Tak for al Frøkenens Elskværdighed

Deres oprigtig hengivne
H. Pontoppidan.