Henrik Pontoppidan til Hans Ahlmann
Sendt fra Saunte. 11. juni 1919
de skandinaviske Brødre
f.T. Saunte.
11.6.19.
Kære Hr. Hans Ahlmann!
Jeg takker Dem ret for den Venlighed, De atter har vist mig, ved at sende mig Deres Forårskantate1. Den er meget smuk, og allermest har jeg glædet mig over Danmarks Velkomsthilsen2 og Versene til Finland.
Mine egne Følelser for Skandinavismen er foreløbig temmelig lunkne, og det forstemmer mig, at det næsten altid skal være os danske, der applauderer de skandinaviske Brødre, hvorimod disse sjelden viser os nogen virkelig Forståelse og ofte gengælder vor Elskværdighed med Storsnudethed og Kulde. Jeg tror, at 2 nogen Tilbageholdenhed fra vor Side ikke vilde skade vort Omdømme blandt vore Frændefolk, at vi tværtimod en Gang imellem bør vende det lodne ud overfor både Nordmænd og Svenskere, der virkelig har adskillige Lussinger tilgode hos os.
Men måske føler De anderledes, eller finder dog, at i hvert Fald denne Lejlighed ikke egnede sig til at afgøre>et Opgør af gamle Mellemværender; og heri vilde De naturligvis på en Måde have Ret. Havde jeg ikke på Grund af Sygdom været forhindret i at komme tilstede, vilde jeg dog næppe have dyet mig for at minde vore Gæster om, at der til et Venskab hører Gensidighed, og jeg kunde derfor have ønsket, at også De havde slået lidt på de samme Strenge.
Ikke desmindre har jeg, som sagt, glædet 3 mig meget over Deres smukke og følte Vers, hvori De lykkeligt har undgået den gængse, altfor højtidelige Kantatestil, og jeg sender Dem min venligste Hilsen.
Deres hengivne
H. Pontoppidan.
