Ung Elskov

Som det var tilfældet med flertallet af datidens udgivelser, kom også 1. udgaven i 1885 af Ung Elskov i flere forskelligt farvede forlagsindbundne udgaver, og vi vèd ikke med sikkerhed om de her viste dækker hele felten. Kender nogen til andre farver, hører vi gerne om det.

Udkast:

"Af Pigen Marthas Historie", føljeton i Ude og Hjemme under rubrikken Fra Landet og underskrevet Rusticus, i alt 6 bidrag 29.6.-24.8.1884.

Udgaver:

Bogen (1. udgave) Ung Elskov. Idyl blev udgivet 29. okt. 1885 på Gyldendals Forlag i et oplag på 2.000 eksemplarer. Den er genoptrykt med noter og efterskrift i Smaa Romaner 1885-1890, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab/Borgen 1999.

2. udgaven, Ung Elskov. Blade af en Mindekrans, udkom på Det Schubotheske Forlag 11. dec. 1906 i et samlet oplag på 1.400 eksemplarer.

En sammenligning af de tre tekster kan ses her.

2. udgaven blev nysat og udgivet af Gyldendal i Noveller og Skitser, bind I, 1922, s. 105-84. Den blev genoptrykt uforandret i N&S I, 1950 og senest i Sandinge Menighed og andre Noveller og Skitser, 2002, s. 107-83. En række trykfejl, der blev indført ved nysætningen i 1922 vandrede urørt videre til optrykkene 1950 og 2002.

Om forholdet mellem 1. og 2. udgave se Flemming Behrendts Efterskrift i Smaa Romaner 1885-1890, s. 489-92.

Oplæsning:

Ung Elskov omslag
Hør det første kapitel af Karsten Faraos oplæsning af 2. udgaven af Ung Elskov fra Bechs Forlag.

Litteratur på netstedet om Ung Elskov:

Oversættelser:

Se HPF; derudover:
Oversættelse 1947 til hollandsk af 2. udgaven: Jonge Liefde, en Herinneringen, oversat af Bertha Wolterson. Forlaget Het Kompas, Antwerpen, 233 s. Genudsendt (?) 1957.

Trykfejl i Sandinge Menighed og andre Noveller og Skitser, Gyldendal 2002:

s. 115: Hans Ansigt var glat og smukt lige til det sidste – læs: Hans Ansigt var glat og smukt hvidt lige til det sidste
s. 117: i det Øjeblik syntes jeg, at hun sagde til mig – læs: i det Øjeblik syntes jeg, hun sagde til mig
s. 118: tændte en Lyspind ved Ilden – læs: tændte en Lysepind ved Ilden
s. 120: kunde staa paa Prædikestolen – læs: kunde staa paa Prækestolen
s. 121: og kaldte ham en Bagvasker – læs: og kaldte ham en Bagvadsker
s. 121: saa uroligt og ligsom angstbespændt. – læs: saa uroligt og ligesom angstbespændt.
s. 126: men han kunde ikke rigtig faa Vejr dertil. – læs: men han kunde ikke faa Vejr dertil.
s. 126: jeg kunde høre hendes eget Hjertes Banken – læs: jeg kunde høre baade hendes eget Hjertes Banken
s. 142: jeg kender sjelden nogen Hygge – læs: jeg finder sjelden nogen Hygge
s. 144: stille sad hun og saae ikke op fra sin Søn, – læs: stille sad hun og saae ikke op fra sin Søm,
s. 145: kom jeg en Dag forbi hans Hus – læs: kom jeg den Dag forbi hans Hus
s. 145: glad for en Snak var han – læs: glad for Snak var han
s. 145: Alt stod festligt parat – læs: Alt stod festlig parat
s.146: behøvede at gaa ud i Vedkassen – læs: behøvede at gaa ud i Vedkasten
s. 147: han stod i sin nøgne Menneskelighed – læs: han stod der i sin nøgne Menneskelighed
s. 147: ja fortrukket men samtidig – læs: ja fortrukkent men samtidig
s. 148: de kølige Drifters fortærende Helvedesbrand? – læs: de kødelige Drifters fortærende Helvedesbrand?
s. 149: da det var lummervarmt – løs: da det var saa lummervarmt
s. 154: kom ravende frem fra Husgavlen – læs: kom ravende frem henne fra Husgavlen
s. 155: blev bare ved at klage og bad – læs: blev bare ved at klage sig og bad
s. 156: havde vist mig stakkels Menneske i min Prøvelses Stund. – læs: havde vist mig, stakkels Menneske, i min Prøvelses Stund.
s. 159: var gaaet ud paa Kirkegaarden – læs: var gaaet ind paa Kirkegaarden
s. 163: det sære flakkende Skin i Øjnene – læs: det sære, flakkende Skin i Øjnene
s. 171: efter en Times Forløb – læs: efter en Times Tids Forløb
s. 179: i en Mølledam i Nærheden – læs: i en Mølledam der i Nærheden
s. 181: Hvor var hun blevet stovt! – læs: Hvor hun var blevet stovt!

En pdf-fil til udprintning og indklæbning af rettelserne kan findes her.

Det kongelige Biblioteks skanninger (links til pdf-filer):
Ung Elskov. Idyl 1885
Ung Elskov (1906) i Noveller og Skitser I, 1922
Tysk oversættelse 1893 Junge Liebe
Man må være opmærksom på at en elektronisk søgning på ord i disse pdf-filer foretages i den underliggende, ikke synlige OCR-skanning af bogen. Da en sådan OCR-skanning altid vil være mere eller mindre fejlbehæftet, bliver søgningen upålidelig. Det sikreste er derfor at søge elektronisk i de korrekturlæste tekster der er lagt op her på netstedet.

 
[1] Forsiden er illustreret med L.A. Rings maleri Landevejen ved Mogenstrup (1888). Udgaven har Efterskrift af Jens Smærup Sørensen. tilbage