Skaal!

Paa Forlangende attesteres, at vi har modtaget følgende fra agtet Haand.
Red.

Nærværende højt agtede Blad har i den senere Tid gentagende givet Ordet til Venner af den saakaldte Totalafholdssag, der har sat sig til Formaal at overbevise Almenheden om, at det for visse Folks Skyld er nødvendigt, at vi nu alle som én slaar Prop for Flasken, og at det overhovedet for hver især vilde være formaalstjenligst at afskaffe Brugen af Spirituosa ved alle andre Lejligheder end ved Herrens Bord.

Hvad nu det første angaar, saa forekommer det mig lige saa taabeligt, som om man vilde forbyde Folk at spise Æbler og Blommer, fordi mange Børns og barnlige Menneskers daarlige Sommermaver skriver sig fra overdreven Nydelse af umoden eller bedærvet Frugt, – eller som om man vilde søge at hindre Menneskeheden i at bruge Bade, fordi bevislig adskillige Mennesker aarlig dør en ynkelig Død derved, – ikke at tale om, at jo baade Dans og Musik og anden Lystighed ogsaa afstedkommer forskellige Slags Ulykker og derfor, om man vilde være konsekvent, burde forbydes.

I det hele findes der jo paa Guds grønne Jord ikke et Gode, der ikke kan misbruges og virke til Skade, og skulde vi altid tænke herpaa og rette vore Handlinger derefter, kunde vi allesammen ligesaa godt gaa hjem og lægge os i vor Kiste med det samme.

Totalmændene er derfor efter min ringe Mening inde paa et Skraaplan, der ender nede i det bare Taarevand.

De maa i alle Fald ganske anderledes bevise, at Nydelsen af Guds herligste Gaver, den perlende Vin, det skummende Øl, den duftende Brøndum, virkelig er saa skadelig, som de gærne vil gøre den til. De fleste af os har nemlig gjort Erfaringer, der synes at tale stik imod, hvad de ærede Totalmænd ønsker slaaet fast som uigendrivelige Kendsgærninger. Naar vi ser os om, hver i sin Kreds, iagttager vi en Mængde Skikkelser, der aldrig har været bange for at lette paa Dunken, og som desuagtet er blevne baade gamle og sunde og hverken mangler noget i den øverste Etage eller har for meget i de nedre, – ja, ser vi os nøje for, synes vi endog at gøre den Opdagelse, at netop de, der har nippet allerflittigst til Mosten, er blevne de ældste og gemytligste og omgængeligste af dem alle, medens derimod de fleste af vore Tevandsbekendte allerede ved Halvhundredaarsalderen er blevne gamle og tørre og gnavne og kedelige ligesom Fruentimmerne, der jo i Almindelighed heller ikke dypper.

Af min egen Erfaring kan jeg anføre følgende: Min salig Fader, hvem jeg ingensinde mindes at have set i ædru Tilstand, blev en Mand på syvogfirs og havde i hele sit Liv ikke saa meget som Snue en Gang. Hvad mig selv angaar, saa har jeg aldrig næret Betænkeligheder ved at fugte Næbet; jeg har i Løbet af tyve Aar daglig drukket mine ti Bajere og fem Brøndum'ere; desuden hver Morgen en Kop Kaffe og hver Aften en Kop The, begge med Gas1. Jeg er nu en Mand paa 65, der har syv sunde Børn og holder mig brillant i alle Maader. Naar jeg selv skal sige det, er jeg endnu en rigtig pæn Mand (der er ikke saadan noget ved Næsen, maa De tro – ikke et Øje!), og jeg haaber endnu længe at skulle nyde Livets Glæder sammen med mine Kære.

Men maa jeg nu ogsaa spørge D'hrr. Totalmænd, hvad vi Mandfolk maaske skal drikke, naar vi hverken maa drikke bajersk Øl eller Vin eller Brøndum? Dersom D'hrr. selv muntrer sig med dobbelt Øl eller Hvidtøl og hvad nu alle disse Kvalmemidler hedder, saa for mig gærne – naar jeg bare maa være fri for at komme i Nærheden af deres Maver efter Nydelsen af disse Ølsorter. Kjøbenhavnsk Kommunevand vil de da vel ikke anbefale uden med en formildende Omstændighed i. Jeg spørger derfor: hvad skal vi drikke? Dersom Lægerne og andre kloge Mænd finder det saa nødvendigt for Menneskehedens Sundhed at forbyde Brugen af Spirituosa, maa de virkelig se at faa lavet os en anden Drik, der baade er sund og velsmagende.

Men indtil dette er sket, tilraaber jeg alle uden Betænkeligheder: løft det skummende Bæger, Ungersvend! Deri finder Du baade Ungdoms Sundhed, Manddoms Kraft og en glad Alderdom.

De vilde bevise mig en stor Tjeneste, Hr. Redaktør, ved at optage disse Bemærkninger i Deres udbredte Blad. Særlig skulde det glæde mig, om De ovenover ville skrive, at De havde modtaget dem "fra agtet Haand".

En gammel Dranker.

 
[1] (jarg.) med spiritus. Udtrykkes bruges også i "Hans og Trine". tilbage