At skabe karakterer

Pontoppidan Selskabets sommermøde 9.-11. august 2013 på Tisvilde Højskole i Nordsjælland.

Om dannelse af litterære karakterer hos Pontoppidan – Hamsun og Strindberg

Hvordan bærer disse forfattere sig ad med at skabe karakterer, der bliver levende for læserne og fascinerer ved både at ligne "virkeligheden" og samtidig opfylde en funktion inden for teksten? Det spørgsmål stiller vi hinanden og en håndfuld specialister. Og vi udvider feltet til også at omfatte vor tids fortællemåde – filmen.

Fredag den 9. august

14.00-15.00: Ankomst, indkvartering. Kaffe/te og kage.

15.00: Velkomst v. Johan Rosdahl.

15.15: Nils Gunder Hansen: Stedbørn i litteraturteorien

De litterære karakterer har haft det svært i de seneste generationers avancerede teoriudvikling inden for litteraturvidenskaben. For det er, hedder det sig, kun naive læsere, der engagerer sig i fiktive personer som om de var virkelige. Foredraget vil søge at gendrive dette synspunkt og slå et slag for den "lærde naivitet".

Ca. 17.00: Leje af cykler i "Servicehjørnet", Hovedgaden 54 (2 minutter fra højskolen). Pris: 100 kr. Se programpunkt lørdag kl. 13.30.

18.30: Middag.

20.00: Peer E. Sørensen: Sult og modernisme. Om Knut Hamsuns Sult i verdenslitteraturen.

Sult (1890) gjorde Knut Hamsun til en kendt forfatter. Og berømmelsen er ikke aftaget siden. Sult er kult. Hvorfor har andre forfattere efter Det moderne Gennembrud ikke bevaret deres berømmelse og læsere? Hvad er det ved Hamsuns sult-helt og bogens æstetiske tænkning, der stadigvæk gør den til en uomgængelig roman? Jeg vil prøve på at nærme mig en række af de mange mulige svar via de indtryk, den har gjort på forfattere i det tyvende århundrede. Hvorfor dukker Hamsuns roman op i en længere fodnote i Det første surrealistiske Manifest i 1924? Hvad har Hamsun og surrealisme med hinanden at gøre? Thomas Mann læste ham i lys af Nietzsche, og Charles Bukowski mente, at han var den største forfatter, der nogensinde havde levet! Hvorfor er Paul Auster bestandigt optaget af romanen? Hvorfor tilhører sult-temaet det modernistiske inventar? Få årtier efter at Sult udkom, skrev Franz Kafka nemlig sin sultehistorie En sultekunstner (1924). Hvad er en sulte-kunstner for en størrelse? Hvad har sult og kunst med hinanden at gøre? Tegner disse to forfattere ved indgangen til modernismen i det tyvende århundrede et spor, der kan følges ind i modernismen? Jeg vil kort sagt forsøge at belyse Hamsuns tekst ikke via litteraturhistoriske begrundelser og undersøgelser, men via de synsvinkler, som Kafka, surrealisterne og Paul Auster forærer os. At undersøge Sult er at undersøge centrale momenter i modernitetens litteratur.

Evt. natkassefilm: Henning Carlsens Sult.

Lørdag den 10. august

8.00: Morgenmad.

9.00: Søren Schou: Pontoppidans tydelige, gådefulde fortæller.

I mange af Pontoppidans værker møder vi en alvidende fortæller med omfattende beføjelser. Han ved en masse om personernes egenskaber og formidler glad og gerne sin viden til læserne. Som karaktertegner er Pontoppidan mere traditionel end andre gennembrudsforfattere som J.P. Jacobsen og Herman Bang. Men traditionel betyder ikke ukompliceret: Pontoppidans karakterer rummer deres egne udfordringer og gåder. Forholdet mellem det såre tydelige og det gådefulde diskuteres i en nærlæsning af Pontoppidans udførlige portræt af hovedpersonen, komponisten Hugo Martens, i begyndelsen af den lille roman Hans Kvast og Melusine (1. version 1907).

Formiddagskaffe.

11.00: Lilian Munk Rösing: Lykke-Per som multipel meta-karakter.

"Det er som om der er en halv Snes forskellige Personer i ham, der lever hver sit ganske selvstændige liv". Sådan filosoferer Per over kunstmaleren Fritjof i anden del af Lykke-Per. Men det kunne måske også være en karakteristik af Per selv. Han fremstår som en multipel eller labil personlighed, der på et vist niveau kan læses som en refleksion over selve den litterære karakters problem. Over for den multiple meta-karakter Per står Jakobe som en litterær karakter med sjælden fylde og x-faktor. Foredraget vil undersøge, hvordan de to karakterer er komponeret, og hvordan denne karakterens komposition er central for romanens form så vel som tema.

12.45: Frokost.

13.30: Udflugt i det grønne. Cykeltur til Asserbo Ruin, Enebærdalen og harehøjerne med Ellen og Peter Sprechler som lokalkendte guider (cykler kan lejes for 100 kr.) eller gåtur langs stranden med Flemming Behrendt, der er i afsluttende fase med sin store Pontoppidan-biografi.

16.00: Per Stounbjerg: "Stycken av mänskor" – om Strindbergs karakterløse karakterer.

Et opgør med normerne for konstruktion af litterære karakterer er en drivkraft i Strindbergs forfatterskab. I gennembrudsværket Mäster Olof udfordrede den omskiftelige og inkonsekvente hovedperson det idealistiske idédrama. Ustadigheden førte via et realistisk opgør med de veltegnede karakterer ind i modernismen (fx Ett drömspels programmatiske præsentation af figurer, der "klyvas, fördubblas, dubbleras, dunsta av, förtätas, flyta ut, samlas").

Foredraget præsenterer Strindbergs forhandlinger om karakterbegrebet såvel programmatisk som ud fra eksempler på persontegning i prosa og drama spændende fra karikaturen (Zachris i Svarta fanor fx) til det situationelt fluktuerende. Hovedfokus er på forfatterskabets mest vaklende og komplekse karakter, Strindbergs egen persona, som den fremstår i den selvbiografiske roman Inferno. Bogen sprænger såvel realismens objektive distance som udviklingsromanens sammenhængende karakterskildring, idet den placerer et ustabilt og permeabelt subjekt i galskabens grænseland. Bogens spil mellem realismens, dekadencens og modernismens psykologiske kompleksitet og allegoriens stilisering peger frem og tilbage i såvel forfatterskab som litteraturhistorie. Strindbergs udfordring af personskildringen perspektiveres til Virginia Woolfs modernistiske teknik i Mrs Dalloway.

18.00: Middag.

19.30: Forfatteren Naja Marie Aidt i "Kaminpassiar" med Gita Pasternak og deltagerne om sit forfatterskab primært med udgangspunkt i romanen Sten saks papir (2012) og novellesamlingen Bavian (2006). Et fokus vil være hvordan Naja skriver sine karakterer frem.

Søndag den 11. august

8.00-9.15: Morgenmad (og afrydning af værelser).

9.15-10.45: Vinca Wiedemann: Lykke-Per på film?

August har købt filmrettighederne til Lykke-Per. Men kan det overhovedet lade sig gøre at omforme den cirka 1000 sider lange roman til et vellykket filmmanuskript på 120 sider? Vinca Wiedemann fortæller om de overvejelser hun ville gøre sig, hvis hun skulle deltage i udviklingen af manuskriptet.

10.50: Opsamling v/Johan Rosdahl og foredragsholderne. Paneldebat.

11.45: Evaluering og afslutning.

12.15-13.30: Frokost og afrejse.

PRIS pr. deltager: 2900 kroner. Pris for medlemmer af selskabet: 2800 kr. (Reduceret pris ved deling af dobbeltværelse: 2700; navn på sambo skal opgives ved tilmelding). Studenterpris m. overnatning i sovesal (max 8): 1000 kr.

Prisen er inkl. foredrag, fortæring samt indkvartering (enkelt- eller dobbeltværelse angives ved tilmeldingen, og vi prøver at imødekomme ønskerne bedst muligt). Drikkevarer købes separat.

Tilmelding til Kristian Nellemann senest d. 1. juni 2013. Tilmeldingen er først gyldig efter indbetaling af et depositum på 500 kr. til Pontoppidan Selskabets bank- og girokonto (0297) 0010010780, med tydelig angivelse af navn og formål. Restbeløbet betales senest 15. juni. Ved afbud efter 1. august sker ingen refusion. Som tilmeldt får man tilsendt yderligere forslag til litteraturlæsning.

Tisvilde Højskole
Adresse: Julsgårdsvej 1-5, 3220 Tisvildeleje, telefon 48 70 76 36 www.tisvildehoejskole.dk

Der er både enkeltværelser og dobbeltværelser – alle med håndvask. Bad og toilet er på gangen. Højskolen ligger i naturskønne omgivelser tæt på stranden med mulighed for gå- og strandture. En times transport fra København. Tog fra Hillerød Station til døren. Vegetarisk kost kan bestilles på forhånd, ring til højskolen.

Litteraturliste

Knut Hamsun: Sult (1890) findes i talrige udgaver, gratis på Internet hos enten Gutenberg (til skærm og ebogs-læsere) eller som facsimile hos Nationalbiblioteket i Oslo. På papir findes den senest optrykt i 1999 i "Søren Gyldendals klassikere", som stadig er i handlen.

Henrik Pontoppidan: Lykke-Per. Fremtrædende eksperter foretrækker trebinds-udgaven fra 1905/1906. Men der er mange muligheder, følg linket.

Henrik Pontoppidan: Hans Kvast og Melusine fra 1907 er senest udgivet i Smaa Romaner 1905-1927 (2011). (Begyndelsen, som er udgangspunktet for Søren Schous oplæg, bliver udleveret på kurset som fotokopi.)

August Strindberg: Inferno (1897).

Til baggrund:

 Knut Hamsun: Paa Turné (1888) og Fra det moderne Amerikas Aandsliv (1889).

Morten Lassen: "På turne med en ny psykologi", Om Hamsuns selveksponering omkring lanceringen af Sult IN Hvad de andre ikke fortæller, Syddansk Universitetsforlag/Gyldendal 2008.

August Strindberg: Mäster Olof (skrevet 1872, trykt 1880-81), Ett drömspel (1902) og Svarta fanor (skrevet 1904, udgivet 1907)

Strindbergs karakterer – bilag

Flere læsningsforslag følger.

Virginia Woolf: Mrs. Dalloway (1925).