Til min Broder
Skal jeg troe, saa ofte Frygten taler
Om den vilde Nordsøes grumme Hav?
Er det sandt, at den saa voldsomt maler,
Og at hver en Bølge er en Grav?
Er det sandt, at der er Skjær og Klipper,
Som kan knuse hver en Egestavn?
Og at Skibet, som paa Toppen vipper,
I et Nu er stædt i Dødens Favn?
##
Elskte Broder! ogsaa Du er ude,Derfor er min Frygt saa ængstelig,
Thi hvert Vindstød synes at bebude,
At jeg aldrig meer skal finde Dig!
Er Du mere? – svar mig naar jeg spørger –
Siig mig om Du kommer hjem igjen? –
Jeg er altid bange, gaaer og sørger,
Længes efter Dig min Broderven!
##
2 Dog – hvortil min Jammer og min Klage!
Jeg vil gjemme Sorgen i mit Bryst,
Det skal trøste mig i Stormens Dage,
At Du før bestod den svære Dyst:
Og i Haabet vil jeg stadig bede
I vor Herre Jesu Christi Navn,
"At den stærke Almagtshaand vil lede
Dig, min elskte Peter! tryg i Havn1!["]
