Peter Nansen til Henrik Pontoppidan
14. oktober 1917
Tiden faar dømme om, hvad vi duer
14/10 1917
Kronprinsessegade 28
Kære Henrik Pontoppidan!
Jeg hører, at De er landflygtig og ikke længere bor i Snekkersten. Alligevel naar vel disse Linjer Dem en Gang.
Tak for Deres venlige Brev og fordi De følte Trang til uforbeholdent at sige mig Deres Mening om min nye Bog istedetfor blot at kvittere med et Par Ord.
Deres Kritik kom mig ikke overraskende. Jeg véd jo godt, at De gennemgaaende ikke "gouterer" min Literatur. Og naar jeg sendte Dem Bogen, var det ikke i Forventning 2 om at høste Bifald, men som en Tilkendegivelse af, at jeg havde været glad ved i Sommer paany at komme i personlig Berøring med Dem.1
Skønt Sv. Lange2 vil bringe os ind under samme Linje i dansk Literatur, er vi jo som Forfattere bundforskellige. Og vi vil altid kun i Ny og Næ finde rigtig Glæde ved og Forstaaelse af hinandens Produktion. Dem interesserer det i store Tværsnit at give dansk Folke-Psykologi. Mig interesserer de 3 enkelte Mennesketyper, som jeg finder mere eller mindre alméngyldige. Dette er vistnok Grunden til, at mine Bøger har vundet saa stor Udbredelse i Udlandet: man forstaar dem dér ligesaa godt, ja som Regel bedre end herhjemme. Man forarges f. Eks. aldrig over dem.
Naa, men skidt med det. Hver skriver, som han kan og maa. Og den Slags [eller: de Slag] frygter jeg ikke. Jeg føler mig legemligt gammel og afrakket, men aandeligt ikke.
Johs. V. J. er et stort Geni. Bauditz' to Bøger sprudler af den 4 mere fantastiske Pudsighed; der findes saa og saa mange andre med Talent. Men imponerende er den unge danske Literatur ikke.
Om De og jeg synes mere eller mindre godt om, hvad jeg eller De skriver – det er efter min Mening ligegyldigt. Vi er begge nu saa gamle, at vore Baner er optrukne. Og saa faar Tiden dømme om, hvad vi duer. Herre Gud – hvor længe lever overhovedet Literatur som Regel?
Men menneskeligt vil de, der hører generationsmæssigt sammen, vel altid have mere at sige hinanden. Derfor var det mig en virkelig stor Glæde [fortsættes på side 1, først i venstre margin og derefter foroven:] i Sommer paany at træffe Dem. Og derfor vil jeg haabe, at vi atter snart maa mødes. De behøver jo ikke hele Tiden at underholde mig med, at De ikke synes om, hvad jeg skriver. Min Adresse staar her lige ved Siden af. Og jeg vil blive meget glad, om De en Dag melder Dem til Besøg.
Venligste Hilsner
Deres hengivne
Peter Nansen3
