Peter Nansen til Henrik Pontoppidan
9. juni 1915

afleveret af Bygmesteren

GYLDENDALSKE BOGHANDEL
NORDISK FORLAG

Klareboderne 3
København, d. 9/6 1915
Aften

Kære Henrik Pontoppidan!

Ja De maa altsaa virkelig tilgive min Forsømmelighed. Men, som jeg telegraferede: jeg maa have læst Deres Spørgsmaal saadan, at jeg ikke ansaa det for noget egentligt Spørgsmaal. Det vilde jo da ogsaa være mere end urimeligt, om De ikke skulde kunne hæve paa Honoraret for Deres nye Bog ganske paa sædvanlig Maade.

Men jeg har altsaa voldt Dem Ærgrelse og Bekymring og det har for Alvor gjort mig ondt. Og 2 jeg føler mig uden Skaberi skamfuld og brødebetynget.

Thi De har jo haft det drøjt nok endda i det sidste Aar. Saameget mere Grund har da Enhver, der holder af Dem, til at passe paa ikke at gøre Dem det endnu vanskeligere.

Dette følte jeg Trang til at sige Dem. Forhaabenlig lykkes det Dem, trods alt, at faa Deres store Bog afsluttet iaar. Mange længes efter at se det monumentale Værk fuldfærdigt afleveret af Bygmesteren til os og Eftertiden.

De bedste Hilsner og Ønsker til Dem og Frue.
Deres hengivne Peter Nansen