Edvard Brandes til Henrik Pontoppidan
Sendt fra København. 22. april 1919
nyd Deres Uafhængighed og Frihed
FINANSMINISTEREN
22/4.19.
Kære Pontoppidan! De har saa sandelig intet at takke mig for: Sagen var ganske klar og min Bemyndigelse utvivlsom efter Lovens Aand. Men jeg var saare fornøjet over, at ved Tilfældet jeg kunde være Dem til denne lille Tjeneste.
Jeg vil haabe, at De befinder Dem nogenlunde vel. De maa da 2 i hvert Fald kunne nyde Deres Uafhængighed, Digternes Frihed for Forpligtelser, saaledes som Kontormanden kender dem. Dog gives der næppe afhængigere Menneske end en Minister, der jo skal staa til Ansvar for alle: Rigsdagen, Med- og Modpartier, Presse Embedsmænd, offentlig Mening, Selskabet, Fanden og hans Oldemor. Jeg længes vildt efter den Dag, da ingen kan bestille mig nogensteds hen eller afkræve mig nogensomhelst Besked, og hvor jeg selv kan bestemme, hvad jeg vil tage 3 mig til.
Og hvor jeg ikke skal være den, der plager mine Medmennesker med Skatter. Jeg tror just ikke, at disse vil blive mindre, fordi jeg svinder bort i Mørket. Men nu lægges der større Skyld paa mig end der tilkommer mig.
Mon vi dog ikke kunde mødes en Gang i Sommer og faa en lang Passiar? Jeg vil ønske det, men jeg er ikke videre foretagsom.
Deres hengivne
Edvard Brandes
