Ny Pontoppidan-samling på tysk
Henrik Pontoppidan: Kaum ein Tag ohne Spektakel. Erzählungen und Feuilletons. 232 sider. 20 euro. Wallstein Verlag 2023.
Siden 1937 har Danmark haft en lektoratsordning, hvor såkaldte sendelektorer tager til udenlandske universiteter for at udbrede kendskabet til dansk sprog og kultur. Denne smukke ordning er truet på livet, idet regeringen har pillet den af sine forslag til finansloven. Indtil videre er der kun penge til 2025.
Med udgivelsen af et stort udvalg af Henrik Pontoppidans noveller og føljetoner i nye tyske oversættelser kan man svært forestille sig et stærkere demonstrativt forsvar for dens relevans. Her foreligger pludselig 12 noveller og 8 føljetoner til det tyske publikum, oversat af tyske danskstuderende, hovedsageligt fra Goethe-universitetet i Frankfurt. Dansklektoren Marlene Hastenplug og oversætteren Ulrich Sonnenberg har undervist i Pontoppidan og oversættelsesteknik og – antageligvis i samarbejde med de studerende, der har oversat disse tekster – foretaget et kongenialt udvalg af et dansk forfatterskab, der igen er på vej frem i verden.
I 1927 kaldte Thomas Mann Pontoppidan for en fortæller "af fuldkommen europæisk rang", og godt 90 år senere dukkede der pludselig hele to forskellige engelske oversættelser af Lykke-Per op. I 2017 blev der også taget hul på nye tyske oversættelser, da kunstforlaget1 Edition Sonblom udgav Den kongelige Gæst i luksusudgave.
Med nærværende udgivelse tager forlaget Wallstein fra Göttingen et mileskridt fremad. Teksterne spejler den helt rigtige mangfoldighed i Pontoppidans værk. Som Nils Gunder Hansen, professor emeritus og anmelder ved Kristeligt Dagblad, korrekt gør opmærksom på i bogens efterskrift, udtrykker Pontoppidans tidlige fortællinger ofte en social forargelse over armoden, her eksempelvis repræsenteret ved "Ane-Mette" fra 1887 trykt i samlingen "Fra Hytterne". Men allerede i denne tid kan man iagttage en form for nietzscheansk antropologi og kynisme, som også her får sin plads med "Landsbyens Dronning" (tysk: "Die Dorfkönigin"), oprindeligt bragt i "Wisbechs illustrerede Almanak 1890". Der er samtidig blevet plads til en af de mest kendte, der netop rummer begge sider af det tidlige forfatterskab, "Ørneflugt" (tysk: "Der Flug des Adlers") fra Aarhus Stiftstidende i 1894.
Samtidig er det originalt og relevant at bringe de mere underbelyste tidsskrifts- og avisbidrag, i Tyskland kaldet Feuilletons. Selvom man stadig kunne ønske sig en bredere udgivelse af disse på dansk og derfor urimeligt savner nogle flere her, er der truffet kompetente valg. Selvfølgelig må man til denne udgivelse eksempelvis bringe Pontoppidans rejsereportage til Berlin i 1891 skrevet til Kjøbenhavns Børs-Tidende, hvor Pontoppidan funderer over det problematiske i, at Berlin er så forvokset, paradoksal i sin status af en for ung "Verdensstad".
Endnu bedre er valget af teksten "Faulhorn" fra 1889 til samme medie. Her fortæller Pontoppidan om en nærdødsoplevelse ved en mindre bjergbestigning af det schweiziske bjerg og indarbejder på forunderlig vis både faderkomplekser, dødssympati og nøgtern rejseoplevelse: en oplagt, men overraskende introduktion for nye tyske læsere.
Samme tekst leverer også et eksempel på et andet interessant aspekt af udgivelsen, nemlig det fænomen at Pontoppidans realistiske velsammenføjede prosa i modsætning til det mere fremmede engelske står sig overordentligt godt til tysk syntaks. Vi nøjes med et enkelt eksempel i original og oversættelse: "Jeg tvivlede ikke et Øjeblik paa, at jeg skulde dø. Men denne Tanke var mig egenlig ikke ubehagelig. Der var for mig i den hele Situation noget gribende højtideligt, hvortil disse uendelige Vidders tavse Ro naturligt bidrog." Og på 2023-tysk: "Ich zweifelte nicht einen Augenblick daran, dass ich sterben würde. Aber der Gedanke war mir eigentlich nicht unangenehm. Die ganze Situation hatte für mich etwas ergreifend Feierliches, wozu die schweigsame Ruhe dieser unendlichen Weite natürlich beitrug."
Udvalget er så bredt, udgivelsen så sikker, Pontoppidan så frisk, at man kunne ønske sig, at bogen blev udgivet til gymnasieskolen – på dansk.
